Anstændigheden tilbage, tak!

Jeg har en veninde længere nede i landet. Hun er godkendt til et flexjob. Hun har netop overstået en praktikperiode på otte uger i en dagligvarebutik. Praktikpladsen fik hun med henblik på en fremtidig beskæftigelse i forretningen, hvor hun både har beskæftiget sig med kundebetjening og vareopfyldning i butikken.

Ikke på noget tidspunkt har hun sagt nej til en opgave, chefen har stillet hende. Hun har derimod knoklet for at bevise sit værd. Og hun har været glad for arbejdet, og den kollegiale kontakt hun derigennem har opnået.

For hende, som for så mange andre i en lignende situation, betyder det meget at have noget at stå op til. Det kan jeg i høj grad selv tale med om også uden at være flexjobber.

Det er i øvrigt min forståelse, at min veninde gennem hele praktikperioden har fået ros for indsatsen. Efter praktikperiodens udløb modtog hun så alligevel den totalt nedslående besked, at der ikke er plads til hende. Forretningen vil tilsyneladende hellere have en ny praktikant.

En fyring er skrækkelig for alle, der rammes af den. Men for én der i forvejen er ramt af nogle fysiske problemstillinger, rammer den bare så meget desto hårdere. Situationen får mig til at tænke på H.C. Andersens eventyr om ”Klods Hans”. Moralen i eventyret er det ganske vist, at den i folks øjne måske mest uværdige person til prinsessen netop ophøjes, og vinder prinsessens hjerte. Det er desværre ikke min venindes situation. Hun har derimod fået prædikatet ”dur ikke”.

At udskifte den ene praktikant med den næste er misbrug af en ellers god ordning, og det er noget svineri at udnytte mennesker på denne facon. Også flexjobbere og andet godtfolk er mennesker af kød og blod. Ingen er ubetingede ”byttevarer”. Det får mig derfor til at udtrykke: ”Lad os få anstændigheden tilbage, tak”.

Skrevet af: Lone Bak-Pedersen
Offentliggjort i Skive Folkeblad den 12/5 2016

Print Friendly

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *