Demokrati – et privilegium

Flere mennesker vil kunne nikke genkendende til mig og mit navn via mit mangeårige en-gagement i handicapidræt både som aktiv eliteidrætsudøver og på det mere organisato-riske plan bl.a. som formand for den lokale handicapidrætsforening.

Slet ikke helt så mange ved, at jeg også er meget politisk interesseret. Denne interesse har jeg nu besluttet at give næring i en vælgerforening blandt meningsfæller.

Det betyder dog på ingen måde, at jeg så vinker farvel til handicapidrætten hverken som aktiv idrætsudøver eller som formand for handicapidrætten i Skive.

For flere år siden lovede jeg imidlertid mig selv, at jeg ikke ville undlade at engagere mig i samfundsdebatten, og det er så det jeg med afsæt i den konservative vælgerforening i Skive nu realiserer.

Da jeg i en 3-årig periode gik på Skive Handelsskole for at tage en højere handelseksa-men, som siden blev fulgt op af en kontoruddannelse, havde jeg flere udmærkede lærere, hvis lærdom jeg mangen gang siden har draget nytte af, og mange bemærkninger brænd-te sig positivt fast i min bevidsthed. 1 af disse bemærkninger var denne, at det forpligter at leve i et demokrati forstået på den måde, at vi alle som én har en forpligtelse til at tage del i samfundet omkring os og som et minimum sørge for som vælgere at gøre vores indflydelse gældende når kommunalvalg, folketingsvalg og folkeafstemninger om EU-poli-tiske spørgsmål mv. kalder os til stemmeurnerne.

Muligheden for at give sin mening til kende i stemmeboksene er jo netop det, som adskil-ler et demokrati fra det absolut modsatte i et diktatur.

Som sådan er det derfor ganske rigtigt, at der er en forpligtelse i at leve i et demokrati, som det bestemt er værd at pleje og værne om.

Der kan dog godt være en let negativ klang i ordet forpligtelse på trods af, at vores samfundssystem også er bygget op om værdier som ansvar, rettigheder og pligter. Derfor ynder jeg at betragte vort demokrati, som det det også er – nemlig et privilegium.

Det er dit og mit privilegium at gøre vores indflydelse gældende i og udenfor stemmebok-sene og i samfundsdebatten i øvrigt.

Jeg har en virketrang i blodet, og jeg har modet og lysten til at være med til at skabe sammenhænge for den enkelte og for samfundet som helhed. Derfor er jeg i dag at finde i en konservativ vælgerforening.

Aldrig skal vi lade det privilegium og den mulighed at give vor mening til kende glide os af hænde, uanset hvilken politisk observans man så end har under forudsætning af, at man driver lovlig politisk virksomhed. Det holder nemlig også liv i demokratiet. Hvorfor det også er vigtigt at huske på, at mangfoldighed er en styrke. Derfor har vi også alle noget at bidrage med uanset handicap eller ej.

Når jeg hidtil mest har fulgt politiske debatter i fjernsynet, har jeg ofte fra andre omkring mig hørt, at politik er en kedelig affære, som ofte betragtes som værende på lang af-stand af os de enkelte borgere. Denne indstilling kan jeg til gengæld på ingen måde nikke genkendende til.
Det nytter at engagere sig og tage del i debatten. Blot skal man huske på noget, som også min deltagelse i handicapidræt i såvel ind- som udland har tydeliggjort for mig. Nemlig dette, at i alt hvad man foretager sig handler det om, med hvilken indstilling og motivation man går til opgaven med, for heri ligger nøglen til udfaldet ofte begravet.

Når jeg f.eks. går på bocciabanen for at konkurrere, så nytter det ikke noget, at jeg går på banen med en indstilling om, at jeg ikke kan vinde, for så har jeg tabt på forhånd. Jeg skal derimod have både motivationen og viljen til sejr. At jeg så ikke altid er gået sejrende fra banen er en helt anden sag, som man blot må erkende.

Politik er ingen konkurrence. Her handler det i bund og grund meget om at kunne lytte for gennem en dialog, hvor man både giver og tager, efterfølgende skulle kunne samar-bejde i bestræbelserne på at nå frem til det resultat, man kan være enige om er vejen fremad.

Alligevel vil jeg her fremkomme med den frimodige påstand, at politik i høj grad også handler om at kunne analysere for så at kunne komme med fornuftige og saglige modtræk til det eller de forventede modspil fra modparten, og den slags kan aldrig blive kedeligt efter min mening.

Dræbende for enhver demokratisk debat og positivt fremskridt i øvrigt er derimod nega-tivitet og snæversynethed, hvori man ofte mislykkes i at se ud over egen lille næsetip.

Skrevet af: Lone Bak-Pedersen
Kilde: Skive Folkeblad, 17/5 2005

Print Friendly

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *