Drivkraft kontra motivation

Røgen fra dette års Sct. Hans bål har lagt sig, og den sidste heks har for længst taget flugten mod Bloksbjerg. Studenterhuerne er velfortjent blevet luftet, og skoleferien er begyndt.

Skives midtby summer i disse dage af sol, sommer og glade mennesker med isvafler i hænder-ne. Lytter man en lille smule efter snakken i gågaderne, afsløres det også, at flere turister allerede har fundet vej hertil. Jo, her er en dejlig sommeridyl, og denne idyl bliver ikke mindre af, at diverse farvestrålende paraplyer virkelig har svære arbejdsbetingelser for tiden. Nu søg-er vi hellere skygge under en parasol og lader vore solskoldede næser få lidt skygge. Vi er i grunden ikke nemme at stille tilfredse, vi danske mænd og kvinder.

For nogen tid siden, da vejrudsigten bestemt ikke gav associationer til hverken solskin eller sommertemperaturer, havde jeg en regnvejrsdag et ærinde på Posthustorvet, og her kom jeg forbi en kvinde på stilethæle og iført lange, lyse bukser. Hun var ganske afgjort ikke helt til-freds med at skulle gå rundt i pløre på gangbroer med udsigt til betydelige sand- og mudder-bunker som følge af renoveringen af hele Posthustorvet, og det resulterede da også i tilsand-ede sko og beskidte bukser for hendes vedkommende.

Havde jeg denne dag nævnt noget om, at jeg ikke synes, hun skulle ærgre sig over hverken snavsede sko eller bukser, men i stedet for glæde sig over, at renoveringen får ende med et byforskønnende resultat til følge, så er jeg sikker på, at hun i stedet for havde snakket om byggerod, mudder og kaos. Jeg må da nok også medgive kvinden, at min kørestol i den situation er mere terrængående end stilethæle.

Kvindens utilfredshed fik mig til at tænke på noget læsestof, som jeg i øjeblikket beskæftiger mig med, og det omhandler begreber som drivkraft og motivation i hundetræning ganske vist, men også som mennesker har vi jo en kraft og en motivation i os, som driver os til at handle og agere som vi gør. Ganske spændende kan det derfor sagtens være at iagttage, hvorfor nogle betragter mudderpøler som en forhindring med et smil, mens de for andre virkelig er et irritationsmoment?

Personligt synes jeg, at fornyelsen af Posthustorvet er et godt tiltag, og man får i foran-dringsprocessen mest ud af at betragte renoveringsarbejdet positivt. Perspektivet i at en mudderpøl kan give ærgrelser er nemlig mere end trist.

Det intellekt, som driver både du og jeg til en bestemt handlemåde eller reaktion, kan vi ikke selv kontrollere, men vi kan alle gøre noget for at øge eller formindske vor motivation til at agere i den ene eller den anden retning.

Fra situation til situation er det derfor et spørgsmål om, hvilken motivation, vi vælger?

Skrevet af: Lone Bak-Pedersen
Kilde: Skive Folkeblad, 29/6 2005

Print Friendly

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *